KKIC 10 års jubilæum
KKIC blev indviet den 14. september 2013. Vi ønsker at markere de første 10 års virke. Vi inviterer derfor til ÅBENT HUS, og det vil glæde os at se alle vores brugere, samarbejdspartnere, borgere i Korup og andre interesserede til reception og aktivitetsdag ...
LØRDAG DEN 16. SEPT. 2023 KL. 13.00-16.00 I KORUP KULTUR- & IDRÆTSCENTER, PRÆSTEVEJ 12, 5210 ODENSE NV
I forbindelse med receptionen vil flere af KORUP IDRÆTSFORENING’s afdelinger give gæsterne mulighed for at prøve idræt på egen krop. Mød derfor gerne op i idrætstøj og prøv en eller flere aktiviteter hos de erfarne instruktører fra KIF. Der vil være mulighed for at prøve badminton, tennis, håndbold, fodbold, bordtennis og gymnastik. Endvidere kan man besøge Sport og Fitness.
Under receptionen vil der være en buffet med et mindre traktement fra KKIC’s Cafe.